Followers

TOURETTE?

Disclaimer: denne blog er en reaktion - ikke noget angreb

Wednesday, July 1, 2009

Speedway slagsmål!

Tuesday, June 23, 2009

Narkomaner i Pyjamas -fra en mere uskyldig tid?

Wednesday, June 10, 2009

flokdyr...


Lyder det for godt til at være sandt? Så plejer det at være det...men: Hey Flockstar,

Welcome to the Flock Newsletter! You are officially awesome. We're looking forward to keeping you informed about the latest developments of your favorite web browser.

Privacy is important to us: therefore, we will not sell, rent, or give your name or address to anyone. We're just not that kind of company.

Flock is all about helping you. You can help us by spreading the word about your new favorite browser! Thanks for using Flock.

Flock'n'Roll

The Flock Team

Monday, February 23, 2009

BØNSKRIFT TIL DE, DER BØR VÆRE ANSVARLIGE


Panoptikon er en type af fængselsbygninger designet af filosoffen Jeremy Bentham i slutningen af 1700-tallet. Designet muliggør, at en overvågende person kan observere (græsk -optikos) alle (græsk pan-) fanger uden at de er i stand til at vide om de bliver overvåget eller ej, derfor skabende en "følelse af en usynlig alvidende" :

Moraler er reformeret - helbreddet er bevaret - industriel styrket instruktion er udspredt - offentlige byrder er lettet - Økonomi sat som det var ovenpå en sten - den gordiske knude i de fattige love er ikke skåret over, men løsnet - alt ved hjælp af en simpel arkitektonisk idé!-
Jeremy Bentham



Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?
Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af det, der er hemmelig.

Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.

Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.
Jeg mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader samfundet at indsamle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATiSK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.
Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist.
Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.

JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.
Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor det ikke kan komme til skade eller skade andre.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.
Men vender man argumentationen rundt, således af man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

Jeg mener at det er en illusion at tro, at det automatiseret overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det.

Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, i det de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

Jeg beder derfor vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis. Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.

Jeg beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.

Tænk frihed først. Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.

Saturday, January 24, 2009

SELVMORD

OLAFUR RAP

Thursday, January 15, 2009

Økonomiguide


Det er ikke let at være finansmand. Det er heller ikke let at være aktionær. I det hele taget har 2008 været et år, hvor det ikke har været let for nogen at finde ud af, hvem der havde penge og hvem der bare lod som om. Derfor følger dette nedenstående lynkursus i økonomiske teorier, så du bedre er i stand til, at gennemskue pengejonglører og finanstroldmænd i det kommende år. Kurset er en opdateret version af de gamle versioner af politiske ismer ved hjælp af køer! Nu med Irak-krig, finanskrise og mobning af folk, der bor i andre lande.

Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.

Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.

Fascisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.

Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.

Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.

Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...og smider mælken ud.

Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.

Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analyserer, hvorfor koen faldt død om.

IT-Factory-kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat.
Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffe selskab, som tilbage sælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.

En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.

En italiensk virksomhed
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.

En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.

En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.

En indisk virksomhed
Du har to køer. Du tilbeder dem.

En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at go fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.

En japansk virksomhed
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.

En irakisk virksomhed
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.

Monday, December 29, 2008

something is happening...



"JUSTICE" video til "Stress" - ultravold encore, værst tænkelig opførsel ca. 200 lovovertrædelser på et par minutter...flaming youth, paris 68 go home - det her er om muligt endnu mindre forståeligt end dengang.

Gratis dreammachine her & nu!


http://www.netliberty.net/dreamachine.html

Thursday, December 18, 2008

Indrøm!


Skriv et postkort - send det til http://www.postsecret.blogspot.com/ og så scanner de det og sætter det på sitet - simpelt og poetisk....

Wednesday, December 10, 2008

SMART NØDHJÆLP!

http://aidonline.com/

Monday, December 1, 2008

Afvist klumme!

Mine meninger på parade

Min billeder og stil- fikserede generation er altid blevet undertrykt af tidligere generationers sproglige dominans og deres store, tunge fortællinger. "Hvad mener i, hvad betyder det?" Vi bliver modvilligt afkrævet meninger og ord, men med graffiti gav vi jer ordet tilbage som tegn drænet for mening, i rap blev ordet en perkussionlyd, hvis vi endeligt kom med et kvæk var det dobbeltbundet og ironisk og i vores fortællinger er kontinuitet, syntaks og selve meningen ofte fraværene, som i selve den såkaldte virkelighed, hvis man ellers tør rumme det absurde i den danske folkekomedie omkring os her i 2008. Meninger betyder for min generation ofte bare konsumkoder, hvilke produkter man mener er hotte, og måske lidt identitetsopbyggende sniksnak som smykker på toppen. Handlinger er vigtigere end meninger, men handlinger bliver ofte bare handel.

Jeg mistænker min kære redaktør for at mene jeg ikke mener noget, jeg tror (sikkert paranoidt) at hun er mæt af meta-mundlort og spøjse sprogspil, lingolir, artyfarty-aggression og marginalia-
fetich – og at jeg - med tungen i kinden - insisterer på:
A/ at være DEN originale Københavnske homeboy postpunk
B/ at være det ultimative cosmopolistiske afficcionardo multimedie-mod – alt sammen noget jeres lokale ligtorne måske mærkes af.

Nu har jeg fået redaktricens pistol for panden, mine substitutter bider mig i anklerne, så her er mine – forcerede, banale og inkonsekvente – meninger, mit skjold mod nuet og virkeligheden: her er et overflødighedshorn af meninger – lige til DIY tshirt-truismer til sommer, i stedet for et logo, et band, "9/11", "nej til atomvåben" eller "Vote Obama":

Politik etc.

Jeg mener at jeg prøver at stemme med mine ord, penge og handlinger
Jeg mener at enhedslisten skal brokke sig mere og fortsætte med ikke at bruge stylister
Jeg mener at serviceheltene skal have mere I løn
Jeg mener at der skal være gratis Internet, transport og telefoni
Jeg mener at de multinationale I Danmark skal ses efter af skat
Jeg mener at politiet skal rebrande sig med inspiration fra brand og ambulancefolk
Jeg mener at der skal være kørekort til børn via psykologer
Jeg mener at man skal have tilbudt psykolog før psykiater
Jeg mener at der skal være frie fjumreår
Jeg mener at det er for meget man både skal tage eksamen, have sin første lejlighed og sin første kæreste før man er18
Jeg mener at bløde stoffer skal være frie for at minimere den sorte økonomi
Jeg mener at vi ikke har brug for 48 nye jagerfly til 400 mill. stykket
Jeg mener at vi skal droppe våbenproduktion og krigsdeltagelse så vi kan blive behandlet ordentligt når vi rejser som i gamle dage
Jeg mener at alle charterrejser skal flyttes til Irak/Afghanistan
Jeg mener at man skal forske I alternativer til det sløve danske demokrati
Jeg mener at anarki, ikke kaos, er det ideelle system

Æstetik
Jeg mener at alle UGG og Crogs støvler burde slettes
Jeg mener at alle brosten skal fjernes af hensyn til stillet-brugere
Jeg mener at alle i dansk mode skal bruge offentlig transport i en måned
Jeg mener at Jens Laugesen skal hyldes mere
Jeg mener at der skal flere pallietter I hverdagen

Truismer/banaliteter

Jeg mener at teknologien kan rede os & dræbe os
Jeg mener det militær-industrielle kompleks er roden til meget lort
Jeg mener vi har brug for en ny ide om ophavsret
Jeg mener det skal være nemmere og billigere at få patent
Jeg mener at alt hvad der sker sker nu
Jeg mener at det er forfærdeligt at være teenager
Jeg mener at gammel er det nye sort
Jeg mener at atomerne og universet er påfaldende ens i mønster

Dumheder
Jeg mener at negere er funky men måske har store pikke
Jeg mener at Afrika skal bombes med neutronvåben og gives til de fattige vesterlændinge før de spiller os pus som araberne
Jeg mener at araberne skal vindes med tv, porno og stoffer, ikke med bomber

Adfærd

Jeg mener at vi skal lade være at opføre os som hypnotiserede kaniner I det offentlige rum
Jeg mener at håndværkere ikke skal larme når vi sover
Jeg mener at folk gå ud af baren når de har fået deres drinks
Jeg mener der findes meget mad jeg ikke kender til, da der lugter mærkeligt på offentlige toiletter

Lokalt

Jeg mener at der skal sættes flere egern, bævere og flamingoer ud I parkerne
Jeg mener der skal sættes persere og sigøjnere ud I Nordsjælland og kartoffelrækkerne
Jeg mener vi bør være mere generøse overfor de svage, det er en god investering
Jeg mener at bilerne skal helt ud af Kbh. K, der er bygget til hestevogne
Jeg mener at Christiania skal besætte de kedeligste steder I Danmark
Jeg mener at junkier skal have gratis morfin og IP
Jeg mener at politiet skal kunne sige til politikerne de ikke gider sendes på
absurde sager
Jeg mener at dommene for heroin og våbenhandel skal skærpes
Jeg mener at der skal være en årlig nøgendag
Jeg mener at man skal kunne sætte sine højtalere I vinduet I weekenden
Jeg mener at kontorerne I Kbh. K skal gøres til boliger
Jeg mener det offentlige rum skal være mere liderligt
Jeg mener at der skal ske noget helt nyt på rådhuset

Kultur

Jeg mener at uøkologiske tryksager baseret på reklameindtægter skal stoppe et år
Jeg mener der skal være to slags sport: et økologisk og et for robotter, stereoidefolk osv.
Jeg mener at der skal laves en liste på de 500 mest slidte medieludere der så skal have en pause et år så nye kan komme til og de kan nå at danne nye meninger og ikke bare coaster videre
Jeg mener at alle reality og gameshows skal forbydes et år
Jeg mener at alle pop-ævle-radioer skal sende montager fra gamle P1 et år
Jeg mener at Claus Mejer skal tvinges til at spise skinkesalat og studenterbrød I en måned
Jeg mener at al beskatning på kultur skal væk
Jeg mener at Lars Hug skal blive tosset igen så vi kan få den danske Bowie tilbage
Jeg mener vi trænger til mindre kold generalisme og flere passionerede specialister
Jeg mener pressen skal være mindre underholdende og mere kritisk igen
Jeg mener at reklamebrachen er de nye mæcener hvis de er smarte
Jeg mener at kirkerne også skal være natklubber og kulturhuse
Jeg mener at AP Møller skal henlægge sin residens til Mølnerparken et år
Jeg mener at standup skal forbydes et år
Jeg mener Helena skal til talepædagog og så tage Hollywood ud
Jeg mener at Tom Steifel skal være ambassadør
Jeg mener at kongehuset skal gøres til en rigtig realityserie
Jeg mener at Troels Trier og Erik Clausen skal blive venner igen, men male mindre

Utopier/drømme
Jeg mener at der skal antabus i drikkevandet i Januar
Jeg mener at der skal lsd i drikkevandet i august
Jeg mener at søndage skal være strømfri
Jeg mener at menstrurationscyklusen skal synkroniseres og bringes med vejrudsigten
Jeg mener at verdensurene skal ødelægges så alt driver ud af sync
Jeg mener at penge ikke skal virke om søndagen
Jeg mener at Kim Larsen og Michael Laudrup skal hænges på rådhuspladsen
Jeg mener at et forbud mod rovsampling, konceptgenbrug, kitsch, retro & ironi vil være fantastisk i et årti
Jeg mener forbud er anakronistiske

Generelt

Jeg mener vi lever for mere for beskuernes øjne end for indre fornemmelser
Jeg mener intet er sandt og alt er tilladt, så længe det ikke går ud over nogen
Jeg mener at meninger er plastiske og kontekstspecifikke
Jeg mener du gemmer dig bag dine meninger
Jeg mener du prøver at styre verden med dine gamle meninger
Jeg mener at jeg måske er et meningsløst menneske
Jeg mener at mening er en måde at overleve absurditeten overalt

Wednesday, November 26, 2008

Tidligere yuppie dreng, nu fallit generaldirektør, springer ud i drageventyr...


Jeg mangler ord....kan kun fremstamme noget med, at det da vist er lidt for sent og utrendy at hoppe på homo-melodigrandprix-vognen? Og hvor er DRs bestyrelse henne i den slags pinible situationer? Dansk Statsradiofoni og Fjernsyn fjoller for tomme koncerthus-gardiner og de tror selv det er funky imagepleje......dream on og sing a new song chica....

Blog Archive

TOURETTE?