Followers
Disclaimer: denne blog er en reaktion - ikke noget angreb
Monday, November 3, 2008
Saturday, October 25, 2008
Kessler, Kessler og TV2....
På en måde var det nådigt og passende det skete der- det ville være ren sadisme at fortsætte med at gå efter Haussler, der allerede havde fået det ene øje smadret af Kesslers venstre. Den venstre, som stort set var det eneste af arsenalet han behøvede her til aften, for selv den mands venstre virker somom den kunne gå gennem en låst egetræshoveddør.
Det hele blev afviklet på et total-groggy Tv2, der netop har fejret tyve års jubilæum med stor glamour og omtale, en fest, der gled direkte fra ekstase og selvfedhed til total desperation, fyringstrusler og massive økonomiske problemer. Problemer, der synes at eskalere dag for dag, som var de en del af finanskrisen, hvilket de, rent faktisk, slet ikke er.
Et sidespring.
Brian har fået nye briller! Hvor han før, som på billedet her ved siden af, tydeligvis prøvede at ligne Bill Gates, har han nu forsøgt sig med et mere BRECHT agtigt look - eller er det Per Arnoldi, der er inspirationen? Et råd fra hans anden generaldirektør, vinklubsven Plummer?
Der findes ikke nogen billeder af dem på nettet endnu - men hold øje! Det er ganske skræmmende, især fordi han STADIG ligner en fornærmet konfirmand, der har fået inddraget sit medlemskab i den lokale rotary forening, kort sagt en selvretfærdig borger af værste skuffe....endnu en liberal, der som Lene Espersen har glemt, at liberalisme betyder at man elsker FRIHED. Og er villig til at tage chancer med og for sin medmennesker for at bevare den.
Tilbage til kampen, den reelle, der endte efter tre omgange.
For kort, som sagt, for os der kan lide smuk, kæmpende bevægelse - tilgengæld har bevægelsen omkring TV2 været for lang.
For selv om finanskrisen og TV2s lodrette fald ikke er forbundet direkte, er de drevet af mange af de samme mekanismer, og af mennesker, der er blevet klappet af alt for længe, og som selv er begyndt at tro på deres egen fortræffelighed og ikke mindst uundværlighed.
I en rigtig kamp har den slags ikke en chance. De er langt værre stillet end Haussler. Og det er vi også! Alle sammen....
Med tanke på, at Danmark om ganske få måneder kommer til at opleve en TVrevolution af de helt store, når hele det analoge sendenet og dermed DR, Tv2 og DR2s egentlige publikum lukkes ude og vælter ind på de endeløse digitale marker, hvor de store drenge, dem der har smæk i handskerne, skal ind og styre, så står Danmark rigtig skidt som nation, i forhold til samlende medier.
Brian har gjort seriøst i nælderne.
Eller ER han simpelthen hemmelig agent for udenlandske interesser?
Slut det nu. Læg DR og TV2 sammen, kør licens på det hele, samlet styring og giv os iøvrigt for helvede noget for pengene, der VIL os noget, ikke al det hæsligt kølige seertals/målgruppe-overlæg, hvor man mærker hensigten og bliver mere end forstemt.
F.eks. den NÆSTE Kessler kamp...men den er dere nok ingen af stationerne der har råd til mere.
Men MON ikke vi kan få lov at se den på VIAsat Sport for en håndfuld kriseramte guldmønter, mens Kessler flyver hjem til Monaco?
Friday, April 11, 2008
Nemt mashup værktøj!
Monday, April 7, 2008
Onani på DR - i børnetid....?!
Så tilmeld dig og din klasse her!
Pigerne mod drengene er hele tiden på jagt efter nye klasser, der vil dele deres sex og kærlighedsliv med os - og resten af Danmarks blomstrende ungdom."
Sådan skriver den utroligt kloge redaktion bag programmet HJERTEFLIMMER, et tåkrummende pinligt program, hvis inderste kerne er at udlevere unge til hinanden, mens værtinden Sara Bro tripper rundt i nogen høje hæle, og nogen yngre kendte mennesker fortæller flere pinligheder for hinanden og der fnises sjofelt i krogene.
Seneste vildskud fra redaktionen er quizzen "Pigerne mod drengene". Programmet sendes Lørdag kl. 13 og onsdag kl. 16 på DR1, altså i det, vi adspredte forældre kalder BØRNETID og min egen datter på sølle 8 år er kommet til at sidde og se på et par gange...indtil jeg opdagede hvad det handlede om, og slukkede for TVet med et skrig..."Jamen det er sådan noget med piger mod drenge. Det er ligesom "Rutch" og x-factor?", protesterede hun - og ja, det skal jeg lige love for: Her udfordrer man hinanden omkring "vildeste blowjobs", "sex mest underlige sted" og, som overskriften antyder, diskuterer onani, altsammen pakket ind i et setup, der ligner børnetv og som sendes lige før fjernsyn for dig....
Et par eksempler på hvordan deltagerne beskrives:
Citat Slut.
Hvaba? Morsomt? Intelligent?
Kun hvis man går i folkeskolens sidste klasser eller man er decideret smådum i hovedet og netop gerne vil på tv - men i en sendetid, hvor det rammer mindre børn?
Tag jer sammen, DR! NU!

Det er ikke kun mig, der er flipppet ud: komponist Mathias Nielsen har haft et fremragende indlæg om sagen i WeekendAvisen og Information, jeg citerer med rund hånd:
"Teenagere er ikke kun forbrugere af underholdning, de er følsomme individer, som skal klare sig på individets præmisser. Som sådan lader vi – samfundet, der omgiver dem, underholdningsindustrien og medierne – som om børn er voksne i det øjeblik, de selv overlades til at tage stilling. Nærmere bestemt, i det øjeblik vi overlader det til dem selv at tage stilling til og sortere i en grotesk mængde tilbud, hvoraf noget er godt, men meget er absurd elendigt. Af hensyn til den nationale husfred, tilbyder vi i dag vores teenagere en umiddelbar behovstilfredsstillelse, her og nu. Den samme behovstilfredsstillelse som vi, de voksne, selv jagter som en model af lykken. Danmarks Radio har som formidler af programmer rettet til børn og unge et enormt ansvar over for disse børn-snart-voksne. Et ansvar, der pinedød skal udmønte sig i at servere tv for de unge, der i redaktion og tilrettelæggelse adskiller sig blot en smule fra de unges egen sfære, derved, at det er lavet af voksne, der har modenhed og erfaring, og i kraft af denne erfaring kan sortere i, hvad der er relevant for de unge, så de kan klædes godt på til det svære voksenliv. og hvad der netop ikke er relevant.".... "det er beskæmmende, at Danmarks Radio serverer en så vulgær quiz for de unge. Danmarks Radio burde have det som ideal at medvirke til, at de unge bliver glade og oplyste mennesker. Ikke uddannet pøbel, overladt til sig selv."
Gid nogen på DR hører efter og begynder at tage sig af de meget forvildede teenagere på DR-ung - evt. bare se programmerne før de kommer i luften? Det er nok for meget forlangt.
Indtil videre slukker jeg bare. Og skriger stille.
Tuesday, March 4, 2008
Saturday, March 1, 2008
Den, der betaler festen, bestemmer musikken?
Sådan synger Camilla Bendix og Bryan Rice på en dejlig, kæk og frisk ny sang fra det kulturbærende program Go’Morgen P3 og med blandt andre venstrepolitikeren Søren Pind(der har taget lidt fri fra fra sine krypto-nazistiske udfald mod alt og alle, for at kunne føre sig lidt folkeligt smilende frem)Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre(har de mon puttet noget i damens kaffe? Sidst jeg så hende var hun ret fornuftig...), sanger(og b-kendis) Anette Heick, DRs egen (åh så naturlige, fynsk snøvlende)vejrpige Bettina Bjerring, kuglestøder Joachim B. Olsen(der godt kunne have taget jernet med og smidt lidt med det...), Helle Thorning-Schmidt(butox-offer fra...socialdemokratiet? hvem er det nu de er? Eller er de kun Ritt Bjerregaard), Mette Walsted Vestergaard (helt ligegyldig studieværtinde, der er blevet kæreste med spindoktor Michael Christiansen, så hun SKAL med til alt, der lugter af politik), Pia Kjærsgaard(der har et par repræsentanter i DRs bestyrelse, inklusive Søren Krarups datter og dermed en 1ste klasses badebillet til HELE stationen, HELE tiden), Per Larsen(Politimanden, der elsker medierne mere end lov og orden og som hives ind som sportskommentator til ungdomshusuroligheder, hvor han bla. kommenterer den politibil, der kører en demonstrant ned med ordene: "der kan man se, hvordan de er inde og MARKERE, han rejser sig op og løber videre om lidt...")som velvilligt, storsmilende backing-kor...
Hvor er det dejligt at se, at DR, der engang år tilbage var hjemsted for et par røde lejesvende, nu endelig inviterer den virkelige magt indenfor...det er særligt kønt at se, hvordan man fra DRs side ved, hvem der skal kildes og klappes, så man bevarer et godt forhold til Politi og Regering...det er så smukt, at man får lyst til at springe ud fra Øresundsbroen eller emmigrere....
Ligner Pia Rønn(hende th. for KANONKONGEN, den tidligere praktikant i DR, nu selvpromovator per exellence og leveringsdygtig i naiv, hjælpeløs ironi af den slags der gik af mode for ti år siden) iøvrigt ikke Pia Kjærsgaard en del efterhånden? Et offer for extreme-MAKE-over?
Musikvideoen, der er optaget i studie 2 i Koncerthuset(bare så vi ved, hvordan nivauet bliver, når/hvis det nogensinde åbner...) i DR Byen, blev vist første gang i
Aftenshowet fredag den 29. februar. Derefter på DR1, ret efter seermagneten X-factor(der koster ca. HELE P1s budget per afsnit...) og bagefter spillet uendeligt på dr.dk/p3.
Desuden ligger den angiveligt på nettet i en særlig udgave, som man kan sende til sin yndlingskvinde kombineret med en personlig hilsen.....tror jeg vil sende den til Hanne Bech Hansen eller JustitsLene....så de kan huske at minde DR om, at de da også skal være med, næste gang DR inviterer til amatørbal i den borgerlige.....
UPDATE: DR kunne have sparet sig at fedte for DF - de får naturligvis ingen penge alligevel, skriver politiken idag.
Så: Hvis du vågner træt og rynket og har solgt din sjæl til pop/Og du ligner Pia Kjærsgaard uden make up/ Så: Godmorgen, Godmorgen/Vågn op....
Monday, February 25, 2008
12 millioner kroner????
De to store kunstnere Sonny og Gigi Fredie-Pedersen har sagsøgt et teater i FREDERICIA for 12 millioner kroner.
»Den nye Teaterdirektør har ageret inkompetent og amatøragtigt. Hans mange udtalelser de seneste dage til medierne, med at Sonny og Gigi er uøvede sangere, er ekstremt horribelt«, skriver Mickey Fredie-Pedersen, manager og far til søskendeparret, i en pressemeddelelse.
De 12 millioner kroner vil de donere til Børnecancerfonden.
Vi lader det hele stå et ganske lille bitte øjeblik...........................................................
Wednesday, February 6, 2008
CPH-Fashionweek • Party HIghligth forecast

DECODE YOURSELF;
Monday
G&G at Torshavn feat. Spæk
Wednesday
Elite models & Klub SORT @ Club No8
Thursday
SLIK
CHICK WITH GUNS !!!!XXXX???
Hostet by May Andersen
Friday
Beauties never die - UNIQUE MODELS & GALLERY
OddFellow Palæet
Showroom8 & Miss Kittin
Lille Vega.
NOA NORA feat. Michael Falch
Pakhus 11
Saturday
Elegantly Wasted / LÆKKER
Ballongyngerne i ....
Sunday MORNING
MORNING GLORY vs GOODMORNING COPENHAGEN
From 05 to 10 in the morning!
At Sort
Sunday post-afterparty
Nose & Needle damage live
Maria Kirkeplads open end
Show list ASAP
Thursday, January 31, 2008
Leif Davidsen kan være helt fornuftig!

De glemte bøgers kirkegård: Hvad er ligheden mellem topchefer i Danmarks Radio og visse moderne bibliotekarer?
Af: LEIF DAVIDSEN (Information.dk)
Generationen, der blev født i begyndelsen af 70'erne, har nu nået den alder, hvor de sætter sig på magten.
Hvad er ligheden mellem topchefer i Danmarks Radio og visse moderne bibliotekarer?
De vil hellere lave noget andet end det, de er ansat eller uddannet til. DR-chefer vil hellere være kommercielle end arbejde for public service. Om de så fik en halv milliard kroner mere til at lappe på byggerodet ude på Amager, ville de ikke producere et program om bøger eller ændre den redaktionelle prioritering på TV-avisen kl. 18.30. Står valget mellem dokumentarzonen på P1 eller Update på Nettet - så vælger de det sidste. Står valget mellem en vejrbåd på havnen eller en korrespondentpost i Moskva, vælger de vejrbåden, fordi TV2 har en vejrhave.
Bibliotekarer vil hellere lave alt muligt andet end formidle bøger, som de mener fylder alt for meget på hylderne. Bøger tager pladsen op for musik, spil og videoer. De er også kedelige at se på, især hvis de er mere end et par år gamle.
Disse mennesker søgte af en eller anden ubegribelig årsag ind på biblioteksskolen, men vil helst omdanne biblioteker til væresteder for unge. Den nye leder af hovedbiblioteket i København, Pernille Schaltz, spørger indigneret, om det virkelig kan være meningen, at en bog, der ikke har været udlånt i tre år, skal stå og fylde op på hylden. Hele tre år! Har man da hørt magen.
Dygtige bogmennesker som Johannes Riis og Mette Winge har selvfølgelig protesteret, men der er nok ikke mange, der hører efter. For vi ligger, som vi har redt. Hvem er vi? Vi er alle os, der er født et sted mellem 1935 og 1950, og som har været med til at forme det nuværende samfund. Nu er generationen, der blev født i begyndelsen af 70'erne, nået den alder, hvor de begynder at sætte sig på magtens stole, og vi høster frugterne af vore anstrengelser.
Tintin eller Tolstoj
Det er os, der omdannede folkeskolen fra et lærested til et værested, hvor grundtanken var, at hvis ikke alle kan lære det, skal ingen lære det. Jeg forstår godt, at den 35-årige Pernille Schaltz har den holdning, at bøger ikke skal have en særstilling på bibliotekerne. Hun gik i skole i en tid, hvor bøger blev erstattet af fotokopier, og lærere fortalte hende, at det var ét fedt, om man læste Tintin eller Tolstoj. Det er bare tekster alt sammen, og hvad synes du selv, at vi skal læse?
Det er os, der har udformet den bibliotekslov, som sidestiller bøger med andet materiale. Dermed har vi glemt, at bibliotek betyder bogsamling, men det er helt naturligt for de nye generationer på magtens stole i DR eller på et bibliotek at mene, at et kulturprogram eller et bibliotek skal være en blanding af en Fonabutik, en Blockbustervideoforretning, en internetcafé og en boghandel, der mellem papirvarer udbyder de 15-20 mest aktuelle bøger. Vi har selv lært dem det. De er rundet af samme uddannelsessystem. Vi har besluttet at nedprioritere litteraturformidlingen i folkeskolen såvel som på biblioteksskolen, der åbenbart af sparehensyn har besluttet at lukke - ja tænk bare - skolens bibliotek ifølge et læserbrev her i Information.
Det er os, der har skabt rammerne for kommunerne, så de kan bruge bloktilskud, som de får af staten, til alt andet end til indkøb af bøger. Der var engang, da dele af bloktilskuddet var øremærket til indkøb af bøger, men sådan er det ikke længere. Og det hedder ikke længere en bogkonto, men en materialekonto. For det er lige meget, om man køber en dvd med en munter film, et playstation-spil eller en digtsamling. Vi har skabt et samfund, hvor kommunerne det sidste år har lukket over 100 biblioteker og beskåret allerede beskårne materialekonti med hård hånd.
Tegnaflæsere
Kulturministeriet synes, det er en fantastisk god udvikling med alle de nye medier og samspillet mellem dem. Man har ikke været gladere siden Jytte Hildens berygtede Pixi-betænkninger. Kulturminister Brian Mikkelsen har skrevet et begejstret forord til en ny publikation fra hans ministerium, der hedder Bogen i et nyt medielandskab.
I den slår man bl.a. fast, at bibliotekaren skal omdannes til en mediator. For som rektor for Danmarks Biblioteksskole siger i det gyselige gyserskrift, så er det ikke afgørende, at børn skal lære at læse. "Det afgørende er, at de bliver drevne tegnaflæsere og tegnproducenter i mange forskellige mediemæssige sammenhænge."
En anden professor siger, at det opsøgende bibliotek sætter fortællingen i centrum - ikke bogen. Og publikationens mest begejstrede afsnit handler da også om det nordjyske landsbibliotek, om hvilket det jublende hedder, at "det er lykkedes at skabe det (næsten) bogløse børnebibliotek, hvor 90 procent af bøgerne er sendt i depot, og 75 procent af materialekontoen øremærkes til andre materialer end bøger."
Sejren er vor! Om 25 år, når nutidens børn sætter sig i magtens stole, vil udviklingen være fuldbragt, og bøgerne endegyldigt mobbet ud af bibliotekerne.
Det er sidste chance. Vi andre må gå på bibliotekerne og hente de gode bøger ud og gemme dem på De Glemte Bøgers Kirkegård. Hvad det er for en størrelse, kan man læse i den fremragende roman Vindens Skygge, der er skrevet af Carlos Ruiz Zafón. Men skynd dig, hvis du vil låne den. Den udkom på spansk helt tilbage i 2001 og på dansk for fire år siden, så den kan have overskredet datoen for sidste udlånsdag for at blive fjernet og lagt i depot sammen med de andre glemte bøger, der engang udgjorde en kulturnations let tilgængelige hukommelse.
Wednesday, January 30, 2008
Forskellig fra alt.....

Det siges, at lykke er at være et med alt. Som fostre i moders skød er vi et med alt, som fødte forskellige fra alt. Vi tilbringer resten af vores tilværelse med at søge at blive et med alt igen, en tilstand der først opnåes permanent, desværre, når vi dør. Igen.
Men ultimativ ulykke er at være forskelllig fra alt.
Britney Spears står på allermest djævelske vis mellem succesens lykke og den private ulykke, som feteret passager i den store, Damien Hirst- dødningehoved-dekorerede stereovisions-medie-HUMMER og som trafikoffer for samme, den som køretøjet ikke bare bevæger sig henover, men bakker tilbage og kører ned i asfalten, igen og igen og igen mens blitzene smælder...
"Do you need to talk to someone, Britney?", spøger chaufførerne med påtaget bløde stemmer, der emmer af oplagstal og forsider, dæmonstemmer, der lokker direkte ind i døden, som fem-årige lokker hinanden til at springe højere oppe fra...indvendigt boblende af fryd over snarlig undergang, død, der ikke er een selv, vanvid, der er en andens, og fornemmelsen af at være eet med alt, der forstærkes ved at lade andre, Britney, være så forskellig og ultimativt ensom som nogen på denne lille forbandede planet kan være!
Det varmer os. Fører os et sted hen. Til helvede. Hvor alle er forskellige fra alle andre og alt omkring os - i en billed-loopende uendelighed.
Se selv og gys! Og husk imens: Det kan også ske for dig...
Wednesday, January 23, 2008
Kage og cirkus

Tænk hvis regeringen virkeligt var liberale...men der er flere regler og offentlige ansatte end nogensinde. Vi er viklet ind i uendelige korstog, kontrol-fetishisme og det militærindustrielle komplex. Er idealet USA? de skulle til at besøge New Jersey og gå mere 100 meter væk fra bilen.
Mentalt er fællesskabet afløst af segment-tribal byttehandel med varer og identitets-spejling. farmerdating.dk Snart er alle rum liberaliserede, så man ikke er i tvivl om hvad man skal. andet end at være kræmmere. Vi behandler allerede hinanden som varer. Selvom vi har kassen, er friheden væk...chefen og konen ved vi ikke kan skride, for så skrider boligen -og derfor presses vi i bund, med misbrug af medicin, mad og vin til følge.
Trods ekstra bonus bevillinger og beføjelser lader Politiet lader idioterne dræbe hinanden i det offentlige rum, så vi bliver hjemme og ser tv. Tv er reduceret til rent mikrofon-holderi for de store interessegrupper og Knut, og ræset internt i medieland er så hårdt at der højst er plads til pudsigheder og at give folket hvad det vil have, ikke hvad de måske drømmer om. Drømmene om det nye, der traditionelt er varetaget af kulturfeltet, er gået i retro-formalisme. Og nu alt musik og billeder og snart også film er gratis på nettet, hvem skal så fordybe sig? Lav kontaktpris er målet. Intet andet.
Hvem magter så at lege og brokke sig - to nødvendige ting for evolutionen.
Selv romantiske protester som Blekingegade, punk, terror og 69 kan gøres til samfundsbevarende underholdning og mere angst og kontrol.
Så bliv inde, gør som de andre, vær bange og nyd det hule sus lige før krakket...vi kan hurtigt blive nød til at dyrke blødere værdier igen, når vi ryger på røven!
Liberalismen har været fantastisk til at hive os ud af fortidens mørke, men som mental virus er den en pest. Hvem har alternativet?
TOURETTE?
- musik
- rant
- valg
- politik
- afganistan
- dr
- bog
- trance
- Dansk Folkeparti
- danmark
- doku
- film
- mode
- religion
- tourette
- tv
- tv2
- video
- vold
- 69
- 80s
- Aqua
- Bru Ray
- Danmarks Radio
- Fascisme
- Go'moren
- Go'morgen P3
- Hej Matematik
- Naser Khader
- P3
- PANIK
- PEZ
- Per Larsen
- Qvortrup
- Retorik
- Rohde
- You T
- amarnummerplade
- angora
- art
- big brother
- brands
- britney spears
- brixtofte
- buddha
- burroughs
- cctv
- clubbing
- creative nation
- dox
- dr2
- død
- echelon
- efterretning
- fetish
- fidus
- fogh
- google phone
- hjerteflimmer
- hooligan
- hovsa
- humor
- joy division
- juleterror
- justice
- karrierebar
- kessler
- klein
- klf
- klikker / klaner og karakterer
- krig
- københavn
- lykkke
- mashup
- mediemilitære kompleks
- miljø
- musikvideo
- narcisisme
- natteliv
- overvågning
- paranoia
- paris
- paula larrein
- pia kjærsgaard
- pind
- plakat
- plummer
- poesi
- politiet
- porno
- privatliv
- psykopati
- public service
- punk
- radio
- rap
- rave
- regering
- retro
- rutefly
- røvgevir
- sara bro
- skalle
- sladder
- slik
- spion
- sport
- state of the nation
- state of the nation....
- subkult
- tal r
- terror
- ultravold
- vammen
- yuppie
- yuppiekunst
- Æstetik
- ældrebyrde
- क्रीमी
