De glemte bøgers kirkegård: Hvad er ligheden mellem topchefer i Danmarks Radio og visse moderne bibliotekarer?
Af: LEIF DAVIDSEN (Information.dk)Generationen, der blev født i begyndelsen af 70'erne, har nu nået den alder, hvor de sætter sig på magten.
Hvad er ligheden mellem topchefer i Danmarks Radio og visse moderne bibliotekarer?
De vil hellere lave noget andet end det, de er ansat eller uddannet til. DR-chefer vil hellere være kommercielle end arbejde for public service. Om de så fik en halv milliard kroner mere til at lappe på byggerodet ude på Amager, ville de ikke producere et program om bøger eller ændre den redaktionelle prioritering på TV-avisen kl. 18.30. Står valget mellem dokumentarzonen på P1 eller Update på Nettet - så vælger de det sidste. Står valget mellem en vejrbåd på havnen eller en korrespondentpost i Moskva, vælger de vejrbåden, fordi TV2 har en vejrhave.
Bibliotekarer vil hellere lave alt muligt andet end formidle bøger, som de mener fylder alt for meget på hylderne. Bøger tager pladsen op for musik, spil og videoer. De er også kedelige at se på, især hvis de er mere end et par år gamle.
Disse mennesker søgte af en eller anden ubegribelig årsag ind på biblioteksskolen, men vil helst omdanne biblioteker til væresteder for unge. Den nye leder af hovedbiblioteket i København, Pernille Schaltz, spørger indigneret, om det virkelig kan være meningen, at en bog, der ikke har været udlånt i tre år, skal stå og fylde op på hylden. Hele tre år! Har man da hørt magen.
Dygtige bogmennesker som Johannes Riis og Mette Winge har selvfølgelig protesteret, men der er nok ikke mange, der hører efter. For vi ligger, som vi har redt. Hvem er vi? Vi er alle os, der er født et sted mellem 1935 og 1950, og som har været med til at forme det nuværende samfund. Nu er generationen, der blev født i begyndelsen af 70'erne, nået den alder, hvor de begynder at sætte sig på magtens stole, og vi høster frugterne af vore anstrengelser.
Tintin eller Tolstoj
Det er os, der omdannede folkeskolen fra et lærested til et værested, hvor grundtanken var, at hvis ikke alle kan lære det, skal ingen lære det. Jeg forstår godt, at den 35-årige Pernille Schaltz har den holdning, at bøger ikke skal have en særstilling på bibliotekerne. Hun gik i skole i en tid, hvor bøger blev erstattet af fotokopier, og lærere fortalte hende, at det var ét fedt, om man læste Tintin eller Tolstoj. Det er bare tekster alt sammen, og hvad synes du selv, at vi skal læse?
Det er os, der har udformet den bibliotekslov, som sidestiller bøger med andet materiale. Dermed har vi glemt, at bibliotek betyder bogsamling, men det er helt naturligt for de nye generationer på magtens stole i DR eller på et bibliotek at mene, at et kulturprogram eller et bibliotek skal være en blanding af en Fonabutik, en Blockbustervideoforretning, en internetcafé og en boghandel, der mellem papirvarer udbyder de 15-20 mest aktuelle bøger. Vi har selv lært dem det. De er rundet af samme uddannelsessystem. Vi har besluttet at nedprioritere litteraturformidlingen i folkeskolen såvel som på biblioteksskolen, der åbenbart af sparehensyn har besluttet at lukke - ja tænk bare - skolens bibliotek ifølge et læserbrev her i Information.
Det er os, der har skabt rammerne for kommunerne, så de kan bruge bloktilskud, som de får af staten, til alt andet end til indkøb af bøger. Der var engang, da dele af bloktilskuddet var øremærket til indkøb af bøger, men sådan er det ikke længere. Og det hedder ikke længere en bogkonto, men en materialekonto. For det er lige meget, om man køber en dvd med en munter film, et playstation-spil eller en digtsamling. Vi har skabt et samfund, hvor kommunerne det sidste år har lukket over 100 biblioteker og beskåret allerede beskårne materialekonti med hård hånd.
Tegnaflæsere
Kulturministeriet synes, det er en fantastisk god udvikling med alle de nye medier og samspillet mellem dem. Man har ikke været gladere siden Jytte Hildens berygtede Pixi-betænkninger. Kulturminister Brian Mikkelsen har skrevet et begejstret forord til en ny publikation fra hans ministerium, der hedder Bogen i et nyt medielandskab.
I den slår man bl.a. fast, at bibliotekaren skal omdannes til en mediator. For som rektor for Danmarks Biblioteksskole siger i det gyselige gyserskrift, så er det ikke afgørende, at børn skal lære at læse. "Det afgørende er, at de bliver drevne tegnaflæsere og tegnproducenter i mange forskellige mediemæssige sammenhænge."
En anden professor siger, at det opsøgende bibliotek sætter fortællingen i centrum - ikke bogen. Og publikationens mest begejstrede afsnit handler da også om det nordjyske landsbibliotek, om hvilket det jublende hedder, at "det er lykkedes at skabe det (næsten) bogløse børnebibliotek, hvor 90 procent af bøgerne er sendt i depot, og 75 procent af materialekontoen øremærkes til andre materialer end bøger."
Sejren er vor! Om 25 år, når nutidens børn sætter sig i magtens stole, vil udviklingen være fuldbragt, og bøgerne endegyldigt mobbet ud af bibliotekerne.
Det er sidste chance. Vi andre må gå på bibliotekerne og hente de gode bøger ud og gemme dem på De Glemte Bøgers Kirkegård. Hvad det er for en størrelse, kan man læse i den fremragende roman Vindens Skygge, der er skrevet af Carlos Ruiz Zafón. Men skynd dig, hvis du vil låne den. Den udkom på spansk helt tilbage i 2001 og på dansk for fire år siden, så den kan have overskredet datoen for sidste udlånsdag for at blive fjernet og lagt i depot sammen med de andre glemte bøger, der engang udgjorde en kulturnations let tilgængelige hukommelse.
