Followers

Disclaimer: denne blog er en reaktion - ikke noget angreb

Saturday, March 1, 2008

Den, der betaler festen, bestemmer musikken?

’Hvis du vågner træt og rynket og har morgenhår på job/Og du ligner Amy Winehouse uden make up/ Så: Godmorgen, Godmorgen/Vågn op og få en krammer, det’ dig vi holder af’.

Sådan synger Camilla Bendix og Bryan Rice på en dejlig, kæk og frisk ny sang fra det kulturbærende program Go’Morgen P3 og med blandt andre venstrepolitikeren Søren Pind(der har taget lidt fri fra fra sine krypto-nazistiske udfald mod alt og alle, for at kunne føre sig lidt folkeligt smilende frem)Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre(har de mon puttet noget i damens kaffe? Sidst jeg så hende var hun ret fornuftig...), sanger(og b-kendis) Anette Heick, DRs egen (åh så naturlige, fynsk snøvlende)vejrpige Bettina Bjerring, kuglestøder Joachim B. Olsen(der godt kunne have taget jernet med og smidt lidt med det...), Helle Thorning-Schmidt(butox-offer fra...socialdemokratiet? hvem er det nu de er? Eller er de kun Ritt Bjerregaard), Mette Walsted Vestergaard (helt ligegyldig studieværtinde, der er blevet kæreste med spindoktor Michael Christiansen, så hun SKAL med til alt, der lugter af politik), Pia Kjærsgaard(der har et par repræsentanter i DRs bestyrelse, inklusive Søren Krarups datter og dermed en 1ste klasses badebillet til HELE stationen, HELE tiden), Per Larsen(Politimanden, der elsker medierne mere end lov og orden og som hives ind som sportskommentator til ungdomshusuroligheder, hvor han bla. kommenterer den politibil, der kører en demonstrant ned med ordene: "der kan man se, hvordan de er inde og MARKERE, han rejser sig op og løber videre om lidt...")som velvilligt, storsmilende backing-kor...

Hvor er det dejligt at se, at DR, der engang år tilbage var hjemsted for et par røde lejesvende, nu endelig inviterer den virkelige magt indenfor...det er særligt kønt at se, hvordan man fra DRs side ved, hvem der skal kildes og klappes, så man bevarer et godt forhold til Politi og Regering...det er så smukt, at man får lyst til at springe ud fra Øresundsbroen eller emmigrere....


Ligner Pia Rønn(hende th. for KANONKONGEN, den tidligere praktikant i DR, nu selvpromovator per exellence og leveringsdygtig i naiv, hjælpeløs ironi af den slags der gik af mode for ti år siden) iøvrigt ikke Pia Kjærsgaard en del efterhånden? Et offer for extreme-MAKE-over?

Musikvideoen, der er optaget i studie 2 i Koncerthuset(bare så vi ved, hvordan nivauet bliver, når/hvis det nogensinde åbner...) i DR Byen, blev vist første gang i
Aftenshowet fredag den 29. februar. Derefter på DR1, ret efter seermagneten X-factor(der koster ca. HELE P1s budget per afsnit...) og bagefter spillet uendeligt på dr.dk/p3.
Desuden ligger den angiveligt på nettet i en særlig udgave, som man kan sende til sin yndlingskvinde kombineret med en personlig hilsen.....tror jeg vil sende den til Hanne Bech Hansen eller JustitsLene....så de kan huske at minde DR om, at de da også skal være med, næste gang DR inviterer til amatørbal i den borgerlige.....

UPDATE: DR kunne have sparet sig at fedte for DF - de får naturligvis ingen penge alligevel, skriver politiken idag.
Så: Hvis du vågner træt og rynket og har solgt din sjæl til pop/Og du ligner Pia Kjærsgaard uden make up/ Så: Godmorgen, Godmorgen/Vågn op....