Followers

Disclaimer: denne blog er en reaktion - ikke noget angreb

Friday, April 11, 2008

VOW!

fremtidens for netvideo er begyndt...drop tvet....nu....

Nemt mashup værktøj!

http://www.youtubedubler.com/?video1=http%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fv%2F7bLanIfR13A&video2=http%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DO0CdIzqmXTA

Monday, April 7, 2008

Onani på DR - i børnetid....?!

"Vil du gerne på tv?

Så tilmeld dig og din klasse her!

Pigerne mod drengene er hele tiden på jagt efter nye klasser, der vil dele deres sex og kærlighedsliv med os - og resten af Danmarks blomstrende ungdom."

Sådan skriver den utroligt kloge redaktion bag programmet HJERTEFLIMMER, et tåkrummende pinligt program, hvis inderste kerne er at udlevere unge til hinanden, mens værtinden Sara Bro tripper rundt i nogen høje hæle, og nogen yngre kendte mennesker fortæller flere pinligheder for hinanden og der fnises sjofelt i krogene.

Seneste vildskud fra redaktionen er quizzen "Pigerne mod drengene". Programmet sendes Lørdag kl. 13 og onsdag kl. 16 på DR1, altså i det, vi adspredte forældre kalder BØRNETID og min egen datter på sølle 8 år er kommet til at sidde og se på et par gange...indtil jeg opdagede hvad det handlede om, og slukkede for TVet med et skrig..."Jamen det er sådan noget med piger mod drenge. Det er ligesom "Rutch" og x-factor?", protesterede hun - og ja, det skal jeg lige love for: Her udfordrer man hinanden omkring "vildeste blowjobs", "sex mest underlige sted" og, som overskriften antyder, diskuterer onani, altsammen pakket ind i et setup, der ligner børnetv og som sendes lige før fjernsyn for dig....

Et par eksempler på hvordan deltagerne beskrives:

Simon - er det en gang lykkedes at lave en pagt med en pige, der indebar, at hun skulle drikke hans sperm.
Michelle - sørger altid for at se lækker ud for sine mænd, og går ikke af vejen for at gnide sine bryster op af et køleskab for at få stive brystvorter til sin date.
Sissel - har desværre prøvet at en fyr faldt i søvn, mens hun var i gang med at give ham et blow-job.
Jimmi - Har engang fået knaldet på et klamt narkotoilet på Hvidovre Station
Citat Slut.
Hvaba? Morsomt? Intelligent?
Kun hvis man går i folkeskolens sidste klasser eller man er decideret smådum i hovedet og netop gerne vil på tv - men i en sendetid, hvor det rammer mindre børn?
Tag jer sammen, DR! NU!
Det er ikke kun mig, der er flipppet ud: komponist Mathias Nielsen har haft et fremragende indlæg om sagen i WeekendAvisen og Information, jeg citerer med rund hånd:

"Teenagere er ikke kun forbrugere af underholdning, de er følsomme individer, som skal klare sig på individets præmisser. Som sådan lader vi – samfundet, der omgiver dem, underholdningsindustrien og medierne – som om børn er voksne i det øjeblik, de selv overlades til at tage stilling. Nærmere bestemt, i det øjeblik vi overlader det til dem selv at tage stilling til og sortere i en grotesk mængde tilbud, hvoraf noget er godt, men meget er absurd elendigt. Af hensyn til den nationale husfred, tilbyder vi i dag vores teenagere en umiddelbar behovstilfredsstillelse, her og nu. Den samme behovstilfredsstillelse som vi, de voksne, selv jagter som en model af lykken. Danmarks Radio har som formidler af programmer rettet til børn og unge et enormt ansvar over for disse børn-snart-voksne. Et ansvar, der pinedød skal udmønte sig i at servere tv for de unge, der i redaktion og tilrettelæggelse adskiller sig blot en smule fra de unges egen sfære, derved, at det er lavet af voksne, der har modenhed og erfaring, og i kraft af denne erfaring kan sortere i, hvad der er relevant for de unge, så de kan klædes godt på til det svære voksenliv. og hvad der netop ikke er relevant.".... "det er beskæmmende, at Danmarks Radio serverer en så vulgær quiz for de unge. Danmarks Radio burde have det som ideal at medvirke til, at de unge bliver glade og oplyste mennesker. Ikke uddannet pøbel, overladt til sig selv."

Gid nogen på DR hører efter og begynder at tage sig af de meget forvildede teenagere på DR-ung - evt. bare se programmerne før de kommer i luften? Det er nok for meget forlangt.

Indtil videre slukker jeg bare. Og skriger stille.