Followers

Disclaimer: denne blog er en reaktion - ikke noget angreb

Saturday, October 25, 2008

Kessler, Kessler og TV2....

For os der elsker god boksning var Kessler vs. Haussler alt for kort en kamp - en opvisning i total trimmet perfektion mod kampånd, erfaring og, desværre, fysisk nedslidthed hos Haussler, der dog formåede at få et godt hug ind, nok til at vække the wiking warrior, og gøre ham lidt vred i de 5 sekunder, det tog ham at gøre det hele færdigt, i tredie omgang.
På en måde var det nådigt og passende det skete der- det ville være ren sadisme at fortsætte med at gå efter Haussler, der allerede havde fået det ene øje smadret af Kesslers venstre. Den venstre, som stort set var det eneste af arsenalet han behøvede her til aften, for selv den mands venstre virker somom den kunne gå gennem en låst egetræshoveddør.
Det hele blev afviklet på et total-groggy Tv2, der netop har fejret tyve års jubilæum med stor glamour og omtale, en fest, der gled direkte fra ekstase og selvfedhed til total desperation, fyringstrusler og massive økonomiske problemer. Problemer, der synes at eskalere dag for dag, som var de en del af finanskrisen, hvilket de, rent faktisk, slet ikke er.
TV2s problemer er som bekendt politiske, og ligesom på Dødsstjernen DR(som iøvrigt slet ikke fik den folkelige og mediemæssige opbakning omkring de 500(femhundrede!) fyrede medarbejdere DER, som de måske højest 200 der er i spil på TV2 får ligenu - det næste bliver vel indsamlinger og folkegaver?...), så er den centrale skurk og efterhånden meget usual suspect Brian Mikkelsen.
Det var Brian, der deklamerede at han ville sælge TV2 indenfor 100 dage. Det var Brian, der var med til at ansætte Per Michael, og bad ham pumpe værdien af stationen så højt op som muligt, med helikoptor og radiostation. Og det var Brian, der ikke, i modsætning til Wiking-Kessler, kunne finde ud af at slutte det hele af i en fart, med et højre-venstre kryds og en venstre uppercut.
Et sidespring.
Brian har fået nye briller! Hvor han før, som på billedet her ved siden af, tydeligvis prøvede at ligne Bill Gates, har han nu forsøgt sig med et mere BRECHT agtigt look - eller er det Per Arnoldi, der er inspirationen? Et råd fra hans anden generaldirektør, vinklubsven Plummer?
Der findes ikke nogen billeder af dem på nettet endnu - men hold øje! Det er ganske skræmmende, især fordi han STADIG ligner en fornærmet konfirmand, der har fået inddraget sit medlemskab i den lokale rotary forening, kort sagt en selvretfærdig borger af værste skuffe....endnu en liberal, der som Lene Espersen har glemt, at liberalisme betyder at man elsker FRIHED. Og er villig til at tage chancer med og for sin medmennesker for at bevare den.
Tilbage til kampen, den reelle, der endte efter tre omgange.
For kort, som sagt, for os der kan lide smuk, kæmpende bevægelse - tilgengæld har bevægelsen omkring TV2 været for lang.
For selv om finanskrisen og TV2s lodrette fald ikke er forbundet direkte, er de drevet af mange af de samme mekanismer, og af mennesker, der er blevet klappet af alt for længe, og som selv er begyndt at tro på deres egen fortræffelighed og ikke mindst uundværlighed.
I en rigtig kamp har den slags ikke en chance. De er langt værre stillet end Haussler. Og det er vi også! Alle sammen....
Med tanke på, at Danmark om ganske få måneder kommer til at opleve en TVrevolution af de helt store, når hele det analoge sendenet og dermed DR, Tv2 og DR2s egentlige publikum lukkes ude og vælter ind på de endeløse digitale marker, hvor de store drenge, dem der har smæk i handskerne, skal ind og styre, så står Danmark rigtig skidt som nation, i forhold til samlende medier.

Brian har gjort seriøst i nælderne.
Eller ER han simpelthen hemmelig agent for udenlandske interesser?

Slut det nu. Læg DR og TV2 sammen, kør licens på det hele, samlet styring og giv os iøvrigt for helvede noget for pengene, der VIL os noget, ikke al det hæsligt kølige seertals/målgruppe-overlæg, hvor man mærker hensigten og bliver mere end forstemt.

F.eks. den NÆSTE Kessler kamp...men den er dere nok ingen af stationerne der har råd til mere.
Men MON ikke vi kan få lov at se den på VIAsat Sport for en håndfuld kriseramte guldmønter, mens Kessler flyver hjem til Monaco?