Rene Dif hamrer biker-dræber-kok!

Det er en jungle derude...
Udenfor fitness.dk Østerbro stod en division firhjulstrækkere og glimtede, og i baglokalet stod skaldede mænd med blå arme og drak designerøl og tusserne hoppede op af lommerne, da storfavoritten og indre bys skræk Alan Le Chef, en kendt biker-mediekok, rutineret skulle mose den sygende sækkestol, araberen fra Aqua, Rene Dif, der åbenbart har øvet sig på tungere ting end Ibi Støvring - en omgang blev det til foran det måbende publikum. Det var som at se Poul Bundgaard smaske Brian. Dif er en bedre boxer end brummerapper. At dømme på denne kamp kan han hamre alt under Kesler.
Celeb fight-club er det nye - hvem er det næste gang mod Dif? Dan Lynge? Stadil? Jokeren? Plummer? Dad-Stig? Jørgen Leth mod Mogens Rukov? Mulighederne er uenelige!
Onde rygter om mediestunt og aftalt spil er ren spekulation.
Og hvem stiller op i kvinderækkerne?

Prisen på Hollandske flag kan meget vel stige...

www.telegraaf.nl/binnenland/2645781/Homo_met_het_gezicht_van_Mohammed.html?p=3,1

SKID GULD

KOM på nettet!

Noget så sjældent som porno med en måske ufrivillig poetisk bagtanke...over 1000 uploadede orgasmer, kun set fra halsen og op.
Det koster penge både at se på og uploade, og det hele er lavet af et stort hollandsk pornofirma, iøvrigt med en kvinde, Sandy Wenderhold, med 20 års erfaring i onlinebranchen, i spidsen(om man så må sige) for det hele. Der er altså stærke kommercielle interesser bag, et holdingfirma med 75 ansatte, der også står bag et site, hvor folk bare laver erotiske fotos og videoer af sig selv. I shot Myself, hedder det, med undertitlen NAKED AMMUNITION - hvem sagde web 2.6?.
Beutiful Agony, hedder sitet med orgasmer fra halsen og op, skaberne lommefilosoferer over Le Petit Mort, den lille død, som orgasmen også kaldes, og der er heldigvis et par sjove previews der demonstrerer styrken i ideen.
Porno? Ja. Men det er ihvertfald mere tankevækkende og livsbekræftende end alverdens "godt det ikke er mig"-dokusoaps(KAN syge mennesker da ikke få lov at være i fred uden at få et kamera med til behandling? Og hvorfor skal vi se det - lykkeligere bliver man ihvertfald ikke!), Hanne Vibeke Holst romaner, og "Forbrydelsen" nogensinde bliver.....ligner pigen her iøvrigt ikke lidt Sarah Lund? Måske var det DET hun gjorde, da hun forlod stationen, væltede sig om på sengen og tændte for kameraet, igen, alene, og så verden i øjnene, sløret....
Verden er sær, mennesket i sandhed et kompliceret dyr!

2,1 million seere så sidste afsnit af Forbrydelsen...

...og formiddagsforsiderne diskuterer om skuespillerne ville have begået selvtægt som i serien - naturligvis! Hvad sker der for et land der kan lade sig hypnotisere af en leverpostejsfisse-zombie der aldrig skifter tøj og vælter rundt i kulisser der burde være filmet med Infrarød optik? Bakken må importere extra farvede pærer til foråret.
Og plotlinien...hvilken? 20 afsnits ventetid på at alle sidepersoner er irrationelt besat af at give Leverpostejen modstand uden motivation - se de er sådan man laver konflikt og spændning. Pis tilbage under Arne Bros skørter. Det manus er et stort sort plothul. Vi viste jo det var den pædofilt udseende Kopernikus (fuck stavekontrol!) fra første færd - men vi er hjernedøde og har brug for at lime de sørgelige rester af sammenhængskraften søndag aften. Public bullshit service - bedre pakket ind end Anna Pihl men næsten identisk - og nu kommer ”Sommer”, fyldt med alkoholiske revyråbere og klæge kameragange. Var ”Riget” bare et lille glimt i mørket? 2, 1 million kan sagtens tage fejl. En nation af smagløse dummerniks!

Endnu en variant af årets valgplakat

Lørdag

Valgspøgelse

Ingen tvivl, det ligner krig!

Soldaternes eget edit!

Creative Nation - mit bud på værtsparret i 2008

Var i NYC til Creative Nation - danmarks forsøg udi brandning med Clement Kjærsgaard, Frede & Mary og.........Eran DD som gallionsfigurer. As if NYC give a fuck!
Fire artikler i us-aviser og lidt til billedbladet kostede millioner. Der skal nye boller på suppen, hvad med PE´s Flavor og Gitte som hosts i 2008?

Sjovt eksperiment

http://www.flytetmandat.dk/
-Jeg siger ikke den røde side kan bedre, mener bare det er en god test af folkestyret.

De smukke døde tabere

Jeg elsker CPH:DOX - der stædigt insisterer på dokumentarfilmens relevans i et mediebillede præget af placerede historier, mikrofon-holderi og kontaktpris-kalkyle.
Jeg elskede også Joy Division da jeg var teenager, det perfekte soundtrack at omhylde sig med når der skulle tænkes og føles omkring tossede kærester, tidlige selvmord og den postindustrielle virkelighed generelt. Martin Hannet´s pompøse brug af rumklang og moderne trommelyde løftede den gumpetunge Velvet Underground-basserede jam op til 80ernes svar på et mix af Pink Floyd og Doors - og nu står den mellem disse i den moderne klassiker-cd-reol. Selv min mor kunne lide JD i 81.
JD stod senere faddere til en uendelig række af pretentiøse tuderockere og nedtoursfetishister, elektriske barometerkloner og andet forvirret gøgl.
Klip til 2007; hvor tøjet pludseligt matcher tiden igen, og en døende musikbranche famler i bagkataloget for autentisk vraggods. Anton Corbijn´s romantiske ”Control” gør Manchester til et mix af Dior reklame og ”Blowup”. Jeg så kun traileren.
Dox præsenterede så den mindre manierede Joy Division dokumentar i går, dog viste de først http://tourettetekst.blogspot.com/2007/10/gys-mode-kan-tmme-alt-oprr-for-indhold.html - der igen blev buhet ud. Dokumentarens højdepunkt er nok understregningen af at ingen i bandet hørte efter teksterne, og ikke tænkte over at Ian Curtis valgte en gravplads til coveret af Closer lige før selvmordet - og at resten af bandet ikke reagerede på hans tidligere forsøg. Det var jo som sædvanligt efter dødens indtræden der kom skub i salget. Rockumentery er ikke min favoritgenre, og jeg ønsker virkelig ikke alle de bøvede interviews og mudane detaljer vil ødelægge mine oplevelser næste gang jeg sætter orginalværkerne på. To dage før filmen var jeg til en begravelse på endnu en fantastisk ung død i vores generations Vietnam - krigen mød os selv - og det var hårdt da et walthorn spillede Princes ”Sometimes it snows in April”...men da Morten Væver spillede en akustisk version af JD´s” atmosphere ” rev det. Joy Division mystisken er væk, men effekten er der stadig - eller er det bare det sædvanlige, at man ikke slipper musikken man flytter hjemmefra til?

MODEKUNST