Rant: det handler mest om opmærksomhed og penge nu

Misforstå mig ikke, liberalismen er fin nok udøvet under ansvar, men som ideologi og kultur ender det med generalisme, normalisering og jagten på den laveste kontaktpris –meget kultur er som The Voice nu – man mærker hensigten og bliver forstemt. Nye ord: netværk er et andet ord for nepotisme, ambition er et andet ord for materialisme, kunst er blevetet andet ord for design og underholdning til at maskere vores værditab. En måde at købe sig ind i det pseudoindividuelle fællesrum og danse på beskuernes misundelige optik. Vi er spændt op i en økonomisk bermudatrekant mellem en fornuftig kone vi sjældent knalder og et job vi har for at holde på boligen – og alle ved det – jobbet presser, konen presser – for du vil ikke miste din investering i alliancerne og udsigten til mere forbrug. Du er umættelig, der rejser sig altid nye bjerge i horisonten – læs nye mobiler, mennesker og huse der skal besiddes. Personlig frihed min bare røv. Misundelse er det nye drug – og helt legitimt. Riskær er ikke en skurk mere, han er en rollemodel.
Giv folket hvad de vil have – lort med en god historie om ingenting til.
Heldigvis er der altid en næsten lovmæssig dialektisk modswingning på vej...